Introduktion

Rådhuset på Praça da República ser gammelt ud, med arkader i stueetagen og balkoner ovenpå. Det er det ikke. Det gamle hus blev revet helt ned i 1954-55 og genopført som en kopi af sig selv, og arkaderne er støbt i beton. Byrådet har holdt til på denne plads siden 1645, så adressen er gammel nok; det er bygningen, der er ny. Midt på facaden sidder en sten med kommunens gamle våben, og på hjørnet mod sydvest et hugget stenhoved, som byen kalder D. Paio Peres Correia, erobreren fra 1200-tallet. Hovedet er det eneste, der overlevede nedrivningen. Det er værd at gå tæt på, for resten er 1950'ernes forestilling om, hvordan huset så ud.

Historiske højdepunkter

Et byråd på vandring

Tavira fik sit første foral af Afonso III i 1266, og i de første århundreder havde rådet ikke noget hus. Ifølge kommunens arkiv mødtes det i det fri på forpladsen foran Santa Maria-kirken oppe i borgen. Omkring 1520'erne flyttede det ind i en bygning øverst på den nuværende Rua da Liberdade, som senere blev byens gamle fængsel. Først i 1645 kom rådet ned til pladsen ved floden, og der har det været siden.

Huset, der blev revet ned

Rådet flyttede ind i et arkadehus ud mod pladsen, hvor stueetage og beletage var bygget på forskellige tidspunkter og ikke passede sammen i mål. Under buerne blev der solgt fisk, indtil Mercado da Ribeira åbnede i 1887. I 1943 ville Café Arcada bygge sin facade under arkaden om, og statens arkitekt fra DGEMN kaldte huset en "curiosa construção seiscentista" med middelalderlig arkade, der "deve ser defendido de qualquer alteração". Hvor gammel arkaden var, siger ingen kilde.

Nedrivningen i 1954-55

I december 1954 skrev borgeren Francisco da Silva til DGEMN og bad dem redde et "muito típico e antigo" hus, som man var ved at rive ned i Tavira. Svaret kom i januar 1955: huset blev genopbygget til rådhus, projektet var aldrig forelagt, sagen blev henlagt. I februar bekræftede borgmesteren, at rådhuset blev revet ned for at blive genopført "na traça anterior", efter den gamle tegning. Det blev det. Arkader og balkondøre flugter nu præcis, som de aldrig gjorde før, og buerne er af beton. Historien om kopien er mere interessant end kopien.

Hovedet på hjørnet

På sydvesthjørnet sidder et hugget stenhoved, som tavirenserne kalder D. Paio Peres Correia, der tog byen fra maurerne i 1239 eller 1242. Ingen kilde daterer hovedet. Francisco da Silva mente allerede i 1954, at det umuligt kunne være erobreren; han syntes, det lignede D. João IV. Men det er det eneste, der kom med fra det gamle hus. Passos skrev i 1995: "sobrou a cabeça do guerreiro". Stenen midt på facaden bærer kommunens gamle våben; det nuværende, med broen på syv buer, blev fastlagt i 1932.

Praktisk

Huset er et arbejdende rådhus, så det er facaden, man kommer for. Kig efter hovedet på hjørnet mod sydvest og våbenstenen i midten. Foran står Monumento aos Combatentes da Grande Guerra, indviet i 1933. Arkaderne bruges til Feira da Dieta Mediterrânica i august, og Museu Municipal holder af og til rundvisninger indenfor under "Passeios na História".

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• 1239 eller 1242 D. Paio Peres Correia erobrer Tavira.
• 1266 Afonso III giver byen sit første foral; rådet mødes i det fri ved Santa Maria.
• Ca. 1520'erne Rådet flytter til huset øverst på Rua da Liberdade, det senere gamle fængsel.
• 1645 Rådet flytter til pladsen ved floden, hvor det stadig holder til.
• 1755-1834 Guvernøren over Algarve sidder i Tavira efter jordskælvet i 1755.
• 1822 og 1910 Pladsen omdøbes til Praça da Constituição og siden Praça da República.
• 1887 Mercado da Ribeira åbner; fiskehandlen forlader arkaden.
• 1930 Det gamle fængsel rives ned til fordel for posthuset.
• 1932-33 Monumento aos Combatentes da Grande Guerra rejses foran rådhuset.
• 1943 DGEMN's arkitekt kræver huset beskyttet mod enhver ændring.
• 1954-55 Rådhuset rives helt ned og genopføres som kopi; kun stenhovedet bevares.
• 1961 Orlando Ribeiro beskriver paladset som halvt ødelagt af en restaurering, der efterlod det som nyt.

Hvorfor rådhuset ligger her

Rådet begyndte oppe i borgen og endte nede ved floden, og den vandring er byens egen. Pladsen ved Gilão var byens markedsplads, med boder hver dag og fiskesalg under arkaden indtil 1887, og magten flyttede derhen, hvor handlen var. Den bruges stadig sådan: Feira da Dieta Mediterrânica holdes i rådhusets arkader.

En kopi, og hvad man stiller op med den

Bygningen er ikke fredet i sig selv; den ligger delvist i beskyttelseszonen for borgmurene og i det historiske centrums kritiske område. Det giver mening, for det, man ser, er fra 1954-55. Kopien er pænere end originalen: fagene flugter, og der er ikke længere to byggeperioder at se. Prisen var, at man mistede et hus, statens egen arkitekt tolv år før havde kaldt bevaringsværdigt, og ingen ved i dag, hvor gammel den arkade var. Tilbage fra før er hovedet på hjørnet og måske våbenstenen. Det er ærligt talt ikke meget, men det er en bedre historie end den om det uforanderlige rådhus.