Igreja da Misericórdia

Introduktion

Portalen er det, man kommer for. André Pilarte, mestermurer med fortid på Jerónimos-byggepladsen i Lissabon, huggede den for barmhjertighedsbroderskabet efter en kontrakt fra 1541, der forlangte en portal "på ægte romersk vis". Det er renæssance i Algarve, tidligt og bedre end det meste; Haupt, citeret i statens inventar, kaldte den det bedste eksempel på renæssancen i hele Algarve. Kirken bag den stod færdig i 1552, har tre skibe, hvilket er sjældent for en Misericórdia-kirke, og er indvendigt dækket af forgyldt træskærerarbejde fra 1722 og blå-hvide azulejoer fra 1760. Broderskabet ejer den stadig og åbnede den som museum i 2010.

Historiske højdepunkter

En kontrakt og en mestermurer

Broderskabet er fra omkring 1498. Den 24. november 1541 skrev det kontrakt med "mestre André Pilart" om en ny kirke, og kontrakten siger, hvad den skal have: "sin portal af huggen sten på ægte romersk vis, en hæderfuld portal, som det sømmer sig for et værk som dette". Pilarte boede i Tavira og drev byens vigtigste stenhuggerværksted i midten af 1500-tallet. Portalens overdel kom til ved en ny kontrakt i 1551, da kirken allerede stod færdig, sammen med sakristi og Casa do Despacho. I august 1552 var alt afsluttet. Kontrakten med Pilartes underskrift ligger stadig i broderskabets arkiv.

Tre skibe, guld og fliser

Indvendigt er det en hal på søjler i fire fag, og kapitælerne er ikke ens; de falder i fem modeller i den fantasifulde stil fra João III's tid. Det første højalter blev opsat i 1559. I 1722 lod man den lokale billedskærer Manuel Abreu do Ó lave nyt højalter og to sidealtre i forgyldt talha. Så kom fliserne. Årstallet står malet ved sidealteret for Nossa Senhora da Conceição, "ANNO de 1760", og panelerne fra Lissabon viser de fjorten barmhjertighedsgerninger, de legemlige på epistelsiden og de åndelige på evangeliesiden, plus scener af Kristi liv. Hvem der malede dem, er kilderne uenige om.

Forfald og tilbagevenden

Ifølge Turismo de Portugal tjente kirken som sognekirke efter jordskælvet i 1755, til Santa Maria blev genindviet i 1800; de portugisiske inventarer nævner det ikke. Republikken i 1910 satte en stopper for påskeprocessionerne. Fredningen kom i 1943, samme år som tagene meldtes i ruin. I 1958 skrev Povo Algarvio "A igreja da Misericórdia, suplica Misericórdia", og staten reparerede tage, lofter og facader frem til 1970. Det år overlod man kirken til kommunen til et kirkekunstmuseum, der aldrig blev til noget. I 1981 gik langfredagsprocessionen igen, og i 2010 åbnede kirken som museum.

Praktisk

Stil dig over for portalen, ikke skråt. Den vender mod syd, ud mod gaden til en af de gamle byporte, så den kunne ses frontalt på afstand. I pilastrene er der grotesker med skåle, dæmoner, svaner og putti; i buerne søheste, havfruer, ørne, griffe og en figur med viola. Over gesimsen et rundt vindue, derover Vor Frue af Barmhjertighed under en baldakin, kongevåbnet til venstre, byvåbnet til højre og Peter og Paulus øverst. Indenfor: find årstallet 1760 ved Conceição-alteret. Kirken og de gamle rådssale, Salas do Despacho, drives som museum af Santa Casa; salene bruges til udstillinger.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• Ca. 1498 Broderskabet grundlægges; første omtale 1501, da det flytter fra franciskanerklostret.
• 1516 Manuel I giver Misericórdia de Tavira sit Compromisso.
• 24. november 1541 Kontrakt med André Pilarte om en ny kirke med portal "på ægte romersk vis".
• April 1551 Ny kontrakt om portalens overdel, sakristi og Casa do Despacho.
• August 1552 Byggeriet afsluttet.
• 1555-59 Første højalter bestilles hos Pedro de Campania og opsættes.
• 1722 Nyt højalter og to sidealtre i forgyldt talha af Manuel Abreu do Ó.
• 1755-1800 Ifølge Turismo de Portugal sognekirke, til Santa Maria genindvies.
• 1760 Azulejopaneler med de fjorten barmhjertighedsgerninger.
• 1811 Klokketårn erstatter klokkegavlen over portalen.
• 1910 Republikken; påskeceremonierne ophører.
• 1943 Fredet som Imóvel de Interesse Público; tagene i ruin.
• 1981 Langfredagsprocessionen genoptages.
• 2010 Kirken åbner som Igreja e Casa Museu.

Hvorfor den vender forkert

Kirker vender øst-vest. Denne vender facaden mod syd, ud mod gaden der førte til en byport, og det er ikke sjusk. Statens inventar læser det som et bevidst renæssancegreb: kirken skulle ses forfra og fylde i gadebilledet. Det passer til kontrakten, der forlanger en "hæderfuld" portal, og til Pilarte, der havde set, hvad der blev bygget i Lissabon. En lille provinsby fik en facade, som Haupt ikke fandt magen til i Algarve.

Det er stadig deres kirke

De fleste kirker af den alder er endt hos staten eller sognet. Denne ejes stadig af Santa Casa da Misericórdia de Tavira, der havde sæde her til 1986 og ifølge Barlavento sidder på byens ældste kendte arkiv, med pergamenter fra 1425 og Pilartes kontrakt fra 1541. Broderskabet driver i dag plejehjem, og kirken er dets museum. Det gør den mindre til monument og mere til arbejdsplads, en bedre skæbne end det kirkekunstmuseum, der aldrig blev til noget.