Monumento aos Combatentes da Grande Guerra (Mindesmærket for de faldne)

Introduktion

Midt på Praça da República, foran rådhuset, står en firkantet kalkstenssøjle med fire bronzesværd ned ad siderne og en flamme hugget i sten i toppen. Det er Taviras mindesmærke for de faldne i Første Verdenskrig, først og fremmest mændene fra 3. bataljon af Regimento de Infantaria n.º 4, rekrutteret i Algarve, uddannet i Tavira og dræbt i Flandern. Byen betalte selv. Pengene kom fra tre års byfester, præsident Carmona murede grundstenen i februar 1932, og indvielsen lå på 9. april 1933, årsdagen for slaget ved La Lys. Ingen statue, ingen soldat. Det var et valg, og det er stadig det, der gør søjlen værd at stoppe ved.

Historiske højdepunkter

Først en tavle i kasernen

I kasernen Atalaia blev 3. bataljon af Regimento de Infantaria n.º 4 uddannet, før den blev sendt til Flandern. 51 mænd kom ikke hjem, 48 faldt i Flandern og 3 i Mozambique. Deres navne blev hugget i en mindetavle i kasernens forhal, afsløret 10. juni 1920. Men en tavle bag en kaserneport er ikke noget, byen kan se. Sidst i 1920'erne voksede ønsket om et monument, der hyldede de døde "condignamente", som byhistorikeren Anica skriver.

Tre års fester

Kommunen havde ikke pengene. Så byen holdt fest i stedet. Festas da Cidade kørte tre somre i træk, 1930 til 1932, og overskuddet gik til monumentet; kommunens Comissão Administrativa under João Parreira lovede at dække resten. Tegningen blev givet til tavirenseren Alberto Ponce de Castro, som kilderne skiftevis kalder løjtnant, arkitekt og ingeniør. Hvem han ellers var, ved ingen rigtig.

Dagen med præsidenten

16. februar 1932 kom præsident Óscar Carmona til Tavira, og aviserne var med. Byen var flagsmykket, der hang tæpper i vinduerne, og der blev kastet blomster ned på følget. Grundstensdokumentet blev lukket inde i stenen sammen med en samling af tidens mønter, og Carmona murede selv til. Bagefter dekorerede han stenhuggeren José Maria Bento på 70 og sømanden Francisco Laranjo på 75. Begge græd, skrev avisen, mens to vandflyvere fra Faro fløj over pladsen.

Sten, bronze og ingen statue

Krigsminister Daniel Rodrigues de Sousa indviede søjlen 9. april 1933. På en sokkel i tre trin står et firkantet kalkstensskaft, der foroven bliver til et bundt af cylindre, geværløb bundet sammen af to bånd, og øverst en flamme i sten. Fire bronzesværd står lodret i riller på siderne, fæsterne forbundet med bronzeguirlander af blade og frugter. På soklen Taviras byvåben og rigsvåbenet, og under det i bronze: AOS MORTOS DA GRANDE GUERRA A CIDADE DE TAVIRA. Ifølge kunsthistorikeren Laranjo er det ét af kun tre monumenter fra Salazar-tiden i Algarve uden statue eller buste.

Praktisk

Søjlen står frit på pladsen hele døgnet. Kig efter pladen på nederste trin fra 1968, halvtredsåret for våbenstilstanden, og efter guirlanderne mellem sværdfæsterne. Ponce de Castro tegnede i 1932 også belægningen om søjlen: et sværd i sort sten i den lyse brosten. Kig ned og se, om det stadig er der. Hvert 9. april holder Liga dos Combatentes' lokalafdeling ceremoni her, de senere år sammen med Royal British Legion.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• 1910 Pladsen får navnet Praça da República efter at have heddet Ribeira og Constituição.
• 9. april 1918 Slaget ved La Lys i Flandern.
• 10. juni 1920 Mindetavle med 51 navne (48 fra Flandern, 3 fra Mozambique) afsløres i kasernen Atalaia.
• 1923 Liga dos Combatentes' afdeling i Tavira stiftes, en af foreningens første.
• 1926 Rua do Ribeirinho omdøbes til Rua dos Combatentes da Grande Guerra.
• 1930-32 Festas da Cidade samler pengene; kommunen under João Parreira garanterer resten.
• 16. februar 1932 Præsident Carmona murer grundstenen med en møntsamling i.
• 1932 Ponce de Castro tegner belægningen om søjlen med et sværd i sort sten.
• 9. april 1933 Krigsminister Daniel Rodrigues de Sousa indvier monumentet.
• 1968 Veteranerne sætter en plade på nederste trin til halvtredsåret for våbenstilstanden.
• 2007 Ricardo Agarez registrerer monumentet i SIPA-inventaret.
• 2023 Lokalafdelingen af Liga dos Combatentes fylder 100 år.
• 2024-25 9. april-ceremonien holdes ved monumentet med Royal British Legion.

Hvorfor midt på pladsen

Praça da República var i århundreder byens markedsplads, en trekant med rådhuset mod øst og broen mod nord. Søjlen står i pladsens geometriske midte. Byen ville have de døde ud af kasernen og ind, hvor alle kommer forbi. Monumentet har ingen egen fredning; det ligger inden for Misericórdia-kirkens beskyttelseszone og er optaget i SIPA-inventaret. Det er kommunens ejendom, som borgmesteren lovede i 1932.

Et monument uden ansigt

Søjlen er af typen padrão, et mindesmærke uden figur. Geværløb, sværd, flamme og to våbenskjolde, ingen soldat og ingen navne; navnene står i kasernen. Den bruges stadig: Liga dos Combatentes holder sin La Lys-ceremoni her hvert 9. april, mens mindehøjtiden 2. november foregår ude på kirkegårdens Talhão dos Combatentes. Byen, der festede pengene sammen i tre somre, er den bedste del af historien, og den er sand.