Introduktion

Musikpavillonen midt i haven er støbejern fra Porto. Tegningen er fra 1888, jernstykkerne kom med dampskib til Olhão i januar 1890 og blev kørt det sidste stykke over land, og haven omkring dem blev indviet sidst samme år. Det er Taviras ældste offentlige have, anlagt på flodens højre bred ved det nye marked, i de år hvor byen også fik jernbane og murede flodbredder. Idéen var kommuneformand José Pires Padinhas, og distriktet var imod. Siden 1944 har pavillonen stået i en lille sø med fisk og skildpadder, og palmerne har givet haven dens andet navn, Jardim das Palmeiras. Kom for fadoen om sommeren, eller bare for skyggen.

Historiske højdepunkter

En købmand får sin vilje

I 1886 fik kommuneformanden José Pires Padinha, en velhavende købmand, den idé, at Tavira skulle have en have på flodens højre bred. Distriktets Junta Geral gjorde indvendinger; arkivet skriver, at han stædigt fik projektet igennem alligevel. Grunden var ikke tom før. Her havde Ermida do Loreto og Corte-Real-familiens palæ ligget, begge revet ned, og arkæologerne anser det for sandsynligt, at byens gamle værftsskure lå her; spor af boliger har de ikke fundet. Arbejdet begyndte i 1890, og haven blev indviet sidst på året.

Jern fra Porto

Pavillonen er ottekantet og støbt hos Fundição do Ouro i Porto. Tegningen er i tusch og dateret 1888; hvem der tegnede den, ved man ikke. Den 11. januar 1890 skrev støberiet, at coretoet var sendt med dampskib til Olhão, og rådsprotokollen fra den 15. januar siger, at resten af vejen gik over land. 1890 er også det år, Fernando Pessoa lod sin heteronym Álvaro de Campos blive født i Tavira, og Arquivo Municipal skrev i 2016, at "o progresso em Tavira assinalou-se … pela chegada do coreto". Jern fra en fabrik som byens tegn på fremskridt. Det er en ærlig læsning.

Lige linjer, en sø og to buster

Den første have havde snoede stier. Omkring 1913, årstallet er et skøn, blev de afløst af en lige midterallé, som kun pavillonen bryder. I 1944 fik pavillonen en sø omkring sig med fisk, skildpadder, sten og planter. Det er en mærkelig og god idé. Samme år afslørede man Raul Xaviers bronzebuste af matematikeren António Cabreira, født i Tavira 1868, ved hans akademiske guldjubilæum og med ham selv til stede; han skænkede sit fødehus til kommunen, og det er i dag byarkivet. I 1961 kom Xaviers buste af digteren og lokalpolitikeren Isidoro Manuel Pires til.

Praktisk

Haven er kommunal og altid åben; adressen er Rua José Pires Padinha, opkaldt efter manden der ville have den. Mercado da Ribeira ligger i sydenden. Kig efter den ottekantede plan og de bløde jernlinjer, skildpadderne i søen, de to buster og mindeindskriften for musikeren og digteren Sebastião Leiria. Træerne er daddelpalmer, kanariske palmer, hvidpopler og nældetræer. Om sommeren holder kommunen Fado no Coreto og sommerbal i haven; bogmessen og håndværksmarkedet ligger derimod på Rua do Cais.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• Før 1800-tallet Ermida do Loreto og Corte-Real-palæet ligger mellem Rua Direita og floden; byens værftsskure lå formentlig her.
• 1886 Kommuneformand José Pires Padinha får idéen om en have ved floden; distriktet er imod.
• 1887 Mercado da Ribeira indvies ved havens sydende.
• 1888 Tuschtegning af coretoet; tegneren er ukendt.
• Januar 1890 Jernstykkerne sendes med dampskib fra Porto til Olhão og køres videre over land.
• 1890 Anlægsarbejdet begynder; haven indvies sidst på året.
• Ca. 1913 De snoede stier afløses af en lige midterallé; årstallet er et skøn.
• 1944 Sø omkring pavillonen; Raul Xaviers buste af António Cabreira afsløres i hans nærvær.
• 1961 Buste af digteren og lokalpolitikeren Isidoro Manuel Pires, også af Raul Xavier.
• 1976 Viana Barreto og Edgar Fontes tegner en ombygningsplan for haven og Praça da República.
• 2016 Byarkivet fejrer Álvaro de Campos' fødselsår med coretoets ankomst som tegn på fremskridt.
• 2025 Fado no Coreto og sommerbal.

Hvorfor haven ligger her

Bredden mellem Rua Direita og floden var byens arbejdskant, ikke dens fine side. Kapel og adelspalæ blev revet ned, og i 1880'erne fik Tavira på få år jernbane, et nyt marked, murede flodbredder og så haven. Udgravninger i Rua José Pires Padinha har fundet opfyldningslag, som formentlig stammer fra dengang haven og muren blev bygget. Man hævede bredden og lagde en have ovenpå. Marked og have hører sammen: det ene til hverdag, det andet til søndag, begge vendt mod floden.

Hvad der er tilbage

Pavillonen er den fra 1890. Resten er yngre: alléen fra omkring 1913, brostenene, søen fra 1944, busterne. Haven er ikke selvstændigt fredet, men ligger inden for det inventariserede historiske bykerneområde. Det vigtigste er, at den stadig bruges til det, den blev bygget til. Musikkorpsene spillede herfra i årtier, og om sommeren er der fado på coretoet. En have i brug er bedre bevaret end en, der kun er passet.