Fra vejen mod Quatro Águas ser man en høj skorsten over en ruin, på Gilãos højre bred en kilometer fra byen, inde i naturparken. Det er Companhia de Conservas de Peixe "A Tavirense", den ene af de to store konservesfabrikker, som Første Verdenskrig gav Tavira. Aktionærerne mødtes i slutningen af 1915, fabrikken kom i gang i juni 1917, en måned efter Balsense på den modsatte bred, og i 1923 bad ejerne om lov til at sætte byens våben på tundåserne. Hvornår den lukkede, fortæller ingen kilde. Grunden ejes stadig af et selskab med fabrikkens navn, og det har siden 2021 arbejdet på at gøre ruinen til hotel.
Konservesindustrien stod på Taviras ønskeliste længe før fabrikken blev bygget. Dr. António Padinha nævnte den allerede i 1911, og i august 1915 klagede oberst José Vicente Cansado, direktør for det kommende Balsense, over at tunen fra Taviras armações gik til auktionen i Vila Real de Santo António. Fisken var her, arbejdet var et andet sted. I november indkaldte A Tavirense sine aktionærer for at stifte selskabet og købe grund. Krigen drev det. Ifølge Carlos Faísca havde Algarve i 1917 184 konservesfabrikker med over 14.500 ansatte; dåsefisk var blevet nødvendig mad ved fronten.
I 1916 og 1917 voksede to store fabrikker op med kun floden imellem sig, Balsense på venstre bred og Tavirense på højre. Balsense blev indviet den 9. maj 1917 med Tavirenses ledelse blandt gæsterne; Tavirense selv kom først i gang i midten af juni, fordi nogle leverandører ikke havde holdt deres kontrakter. Så havde Tavira fire konservesfabrikker, og Província do Algarve skrev, at det "inden for få år vil bringe denne by stor fremgang". Sætningen er citeret af Marco Lopes i museets katalog Tavira, Patrimónios do Mar.
Den 21. juli 1923 skrev Joaquim Barrote Trindade, partner i firmaet Palmas e Trindade, som nu ejede fabrikken, til borgmesteren og bad om lov til at bruge byens våben på nogle af sine mærker. Med fulgte et prøvetryk af låget til "Atum em Azeite, 1ª Qualidade", tun i olivenolie. Det viser det gamle byvåben med en bro på én bue, to tårne og et sejlskib; ti år senere fik våbnet sin nuværende form med syv buer. Brevet ligger i Arquivo Municipal de Tavira, og låget er det eneste produkt fra fabrikken, kilderne viser.
Tunen forsvandt. Fangsterne faldt gennem første halvdel af 1900-tallet, armaçõerne lukkede, og fabrikkerne fulgte med, skriver Jorge Queiroz. Carlos Faísca nævner, at naboen Balsense lukkede i 1971 med statstilskud. Tavirenses lukkeår står ikke i nogen af de læste kilder. Grunden ejes af Tavipesca, et selskab med fabrikkens navn, som siden 2021 har søgt om at bygge ruinen om til hotel med 45 værelser. Miljøgodkendelsen kom i 2022, udførelsesprojektet i oktober 2024 med krav om at sikre skorstenen. Om byggeriet er gået i gang, fremgår ikke.
Ruinen ligger syd for Estrada das Quatro Águas, 800 meter før kajen, på privat grund inde i naturparken. Se den fra vejen eller fra vandet, og gå ikke ind. Skorstenen er det, man kigger efter; på den anden bred lå Balsense. Dåselåget fra 1923 og et foto af fabrikken er gengivet i museets katalog Tavira, Patrimónios do Mar, som ligger frit på nettet.
Tavira havde tunen, men ikke fabrikkerne. Fisken fra byens armações blev sendt til Vila Real de Santo António, og det var det, Tavirense og Balsense skulle lave om på. De blev lagt nede ad floden mod lagunen, en kilometer fra bykernen, hver på sin bred. Kataloget fra 2008 siger, at de to fabrikker ændrede bybilledet. Det kan man stadig se fra vejen. Grunden har været privat ejendom siden før 1865, fastslog en dom i 2022.
Bygningerne er ruiner, og skorstenen er det eneste, papirerne nævner ved navn. Jorge Queiroz nævner i 2008 begge fabrikker som synlige spor af 1900-tallets fiskeindustri. Ingen fredning er fundet. Hotelprojektet lover at genbruge bygningerne uden at udvide dem og at fortælle konservesindustriens historie på stedet. Hullerne er store: hvor mange der arbejdede her, hvornår de sidste gik hjem, og hvem "Fábrica de Conservas Leandro 1906" var, et navn der står i projektpapirerne uden forklaring. Man ved mindre om fabrikken, end dens størrelse antyder.