Ruínas Fenícias (Fønikiske ruiner)

Introduktion

Det, man ser gennem hegnet på Calçada de D. Paio Peres Correia, er et hul i jorden med murstumper i. Det ser ikke ud af meget, men det er det ældste stykke by i Tavira. I 1997 afdækkede arkæologen Maria Maia her 13 meter af en fønikisk bymur fra anden halvdel af 700-tallet f.Kr., op til 9,5 meter tyk, bygget af groft tilhugget kalksten i rødt ler. Under den lå bronzealderens hyttebunde, oven på den huse, sølvværksteder, et alter, en islamisk gade og Corte-Real-familiens palæ. Kommunen har planer om et museum på stedet. Indtil det kommer, står man ved hegnet og kigger ned.

Historiske højdepunkter

Muren fra 1997

Det begyndte som en nødudgravning i 1997. Maria Maia og Campo Arqueológico de Tavira fandt en mur af en type, man kendte fra Cádiz og Karthago: to skaller af groft tilhugget kalksten bundet med rødt ler, med tværvægge imellem, så der opstod kamre fyldt med løse blokke. Den er bygget i to omgange, begge i anden halvdel af 700-tallet f.Kr., og bliver tilsammen op til 9,5 meter tyk. I det sydøstlige hjørne sidder en bastion, som dykker ind under den portugisiske middelaldermur.

Ikke en koloni

Den nemme fortælling er, at fønikerne sejlede hertil og anlagde en handelsstation. Maia afviser den. Under muren ligger hyttebunde og skåle fra den sene bronzealder; her boede folk, før nogen føniker kom forbi. Sidst i 700-tallet får landsbyen retlinede stenhuse, fønikisk keramik og en bymur, sandsynligvis via Cádiz. Med mure, helligdom, to havne og en gravplads var det en by, en af de første fønikisk prægede i det iberiske vesten. Hvem der bestemte, ved man ikke. Maia gætter på en indvandret overklasse i det store hus på denne grund.

Sølv og skrift

Ved murens inderside fandt udgraverne en kalkovn, et blæserør af ler og en lille, blød sølvbarre. Sølvudvinding var en af byens indtægtskilder. Så var der noget at sætte en mur om. Fra samme grund stammer et potteskår med fønikiske bogstaver på begge sider, udgivet i 2008 som et ostrakon; sidst i 600-tallet f.Kr. boede der altså folk her, som skrev og læste fønikisk. Kultbrøndene fra samme tid ligger ikke her, men 60 meter mod nordvest under Palácio da Galeria.

Lag på lag

Omkring 500 f.Kr. blev muren ødelagt og opgivet, og bebyggelsen trak ned mod havnen. Oven på ruinerne ligger et alter formet som en oksehud fra 300-tallet f.Kr. Højen blev forladt i 300-tallet f.Kr. ifølge Maia, andre siger først i 1. årh. f.Kr.; tyngdepunktet flyttede til Cerro do Cavaco og siden Balsa. Fra 1000-tallet kom maurerne, og i 1400-1500-tallet byggede Corte-Real-familien sit palæ oven på det hele. En islamisk gade og en gotisk bue er blandt det afdækkede.

Praktisk

Udgravningen ligger på Calçada de D. Paio Peres Correia, få skridt nedenfor borgen. Der er ikke adgang; man ser ned over feltet gennem hegnet, og det er ikke stort. Kommunen kalder stedet "futuro Núcleo Fenício", men museet havde i 2026 ingen fønikisk afdeling. Fundene herfra er i Museu Municipal i Palácio da Galeria, hvor kultbrøndene også ligger.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• Ca. 1000-800 f.Kr. Første bebyggelse på højen; hyttebunde under muren.
• Anden halvdel af 700-tallet f.Kr. Kasematmuren bygges i to faser; stenhuse og fønikisk keramik.
• 749-687 f.Kr. Kulstof 14-datering af urnegravene ved Convento da Graça.
• 600-tallet f.Kr. Sølvværksteder ved muren; potteskår med fønikisk skrift; kultbrønde under Palácio da Galeria.
• Ca. 500 f.Kr. Muren ødelægges og opgives; bebyggelsen trækker ned mod havnen.
• 300-tallet f.Kr. Alter i oksehudsform; højen forlades ifølge Maia, centret flytter mod Balsa.
• 1000-tallet Islamisk genbebyggelse af højen.
• 1400-1500-tallet Corte-Real-familiens palæ på grunden.
• 1997 Maria Maia afdækker muren ved en nødudgravning.
• 1998-2007 Udgravninger i Solar dos Corte Real; 1999 bekræftes sølvudvindingen.
• 2008 Potteskåret udgives som fønikisk ostrakon.
• 2026 Museumsafsnittet er stadig kun planlagt.

Hvorfor muren ligger her

Højen ved Gilão er det sted i Tavira, der har været bebygget længst. Muren ligger halvvejs nede ad sydskråningen, vendt mod floden, og Maia mener, den fortsatte mod nordvest ned mod den indre havn. Ikke et fort på en top. En bymur om en by med to havne, sølvsmede og folk, der kunne skrive. Da portugiserne to tusind år senere byggede deres mur om borgen, lagde de den oven på fønikernes bastion. Samme høj, samme kant.

Hvad man kan se, og hvad man ikke kan

Ikke meget, ærligt talt. Et hegn og et felt med murstumper i flere niveauer, og fra gaden er det ikke let at se, hvad der er fønikisk, og hvad der er 1500-tal. Kommunen kalder det et kommende museumsafsnit; det er ikke åbnet. Det ærgerlige er, at det, der ligger dernede, er det sjældneste i byen: en mur af en type, man ellers skal til Cádiz eller Alicante for at finde mage til, og beviset på, at Tavira var by atten hundrede år før maurerne. Museet i Palácio da Galeria har fundene og brøndene. Muren må man tage på tro og kigge efter gennem trådnettet.