En lang facade i syv fag, en port med et militært våbenskjold over, og i hvert hjørne mod nord et slankt tårn med mansardtag. Tavlen over porten siger, at dronning Maria I lod kasernen bygge i 1795 til det regiment, der skulle holde byen. Fredningsteksten kalder den en af landets ældste kaserner, og den er stadig militær, så man kommer ikke ind. Det overraskende er, hvor længe den var om at blive til. Byggeriet gik i stå kort efter 1795, den halvfærdige bygning var kolerahospital i 1833, arbejdet blev genoptaget i 1856, og først omkring 1900 flyttede soldaterne ind.
Omkring 1780 blev Algarves infanteriregiment flyttet fra Faro til Tavira, og guvernøren, conde de Val de Reis, pressede hoffet for en kaserne, der kunne huse det anstændigt. Indskriften over porten giver ham æren: bygget i 1795 under Maria I, på hans opfordring og under hans ledelse. Hvem der tegnede, ved man ikke. SIPA skriver ukendt; kommunen peger på ingeniørobersten José de Sande Vasconcelos, som havde arbejdet på Vila Real de Santo António og i 1795 på guvernørens ordre tegnede et militærhospital til Tavira. Det er et godt gæt, ikke mere.
Ifølge kommunen standsede arbejdet kort efter 1795 og blev først taget op igen i 1856. Imellem lå de franske invasioner, hoffets flugt til Brasilien, liberalismens indførelse og borgerkrigen. Soldaterne boede imens privat i byen og fra 1835 i det nedlagte Convento de Nossa Senhora da Graça. Den ufærdige bygning kom alligevel i brug: under koleraepidemien i 1833 var den hospital for byens civile syge. Færdig blev den først i de første år af 1900-tallet, og først da flyttede Taviras garnison ind. Så årstallet over porten er lidt misvisende. 1795 er året, da man begyndte.
Byens enheder skiftede navn oftere, end bygningen skiftede form. Regimento de Infantaria 14 blev opløst omkring 1837 efter at have støttet D. Miguel i borgerkrigen. Så kom jægerbataljonerne Caçadores 5 og 4; den sidste sendte folk til Mousinho de Albuquerques kolonner i 1895, og ifølge Povo Algarvio (1960) sagde kong Carlos i 1897, at det var en ære at stå i en kaserne med så mange tapre mænd fra Afrika. Fra 1939 uddannede kasernen værnepligtige sergenter, fra 1948 som enheden CISMI, til 1975. I 2008 flyttede Regimento de Infantaria 1 ind, og i 2015 videre til Beja. Omkring 50 mand blev tilbage.
Kasernen er stadig i brug og hører under forsvarsministeriet, så man ser den udefra, fra Rua Poeta Isidoro Pires og Rua 9 de Abril. Kig efter porten med våbenskjoldet, det elliptiske vindue og indskriftstavlen over, og efter de to hjørnetårne med mansardtag mod nord. Bag på bygningen er en jernport og et rundt vagthus. Portene åbnes af og til for udstillinger; i 2024 viste kommunen og regimentet Alfredo Cunhas fotografier fra 25. april 1974 herinde, gratis, tirsdag til lørdag i syv måneder.
Atalaia betyder udkigspost. Pladserne Largo da Atalainha og Largo da Atalaia fandtes før kasernen; Sande Vasconcelos tegnede en plan over den første for guvernøren omkring 1790-95. Hvad man holdt udkig efter, siger ingen af de læste kilder. Grunden var den gamle Quinta da Atalaia, marker og haver i byens udkant, og kasernen hører til den udvidelse af Tavira, der fulgte, efter at guvernøren flyttede hertil fra Lagos efter 1755. Da hæren lod grunden arkæologisk overvåge i 2008, fandt man ingenting.
Det usædvanlige ved Quartel da Atalaia er, at den stadig bruges til det, den blev bygget til. Hærens reformplan fra 2014 ville lukke den, men planen blev annulleret efter regeringsskiftet i 2015, og detachementet blev. Et debatindlæg i Postal do Algarve i 2021 nævnte, at der i 2008 havde været tale om hotel, universitet og indkøbscenter, og foreslog en skole for brandfolk. Indtil videre er det en kaserne med omkring 50 mand og en port, der åbnes for en udstilling nu og da.