Introduktion

Alle kalder den Romerbroen. Ingen kilde kan bekræfte det. Det ældste, der kan dokumenteres, er middelalderligt, og broen har været bygget om flere gange, senest efter at oversvømmelsen natten til den 3. december 1989 ødelagde et bølgebryder og to af buerne. Syv buer, 86 meter, kun for fodgængere. Det er stadig byens hoveddør. Den forbinder de to bredder af Gilão, og geografen Orlando Ribeiro kaldte Tavira den eneste portugisiske by, der er født ved et vadested og har bredt sig over begge bredder uden at miste sin enhed. Broen er grunden.

Historiske højdepunkter

Romersk af navn

Romerne havde en vej langs kysten og byen Balsa vest for Tavira, så det er nærliggende at tro, at de også havde en bro her. Ingen historisk kilde bekræfter det. Det ældste sikre vidnesbyrd er fra 1200-tallet, hvor krøniken om Algarves erobring nævner broen, og historikeren Daniel Santana mener, at den kan være anlagt i 1100-tallet, efter at borgen havde sikret vadestedet. Navnet har holdt, fordi historien er bedre end det, vi ved.

Tårne og huse på broen

I 1600 noterede krønikeskriveren Henrique Fernandes Sarrão, at der på broen var huse, hvor folk boede. Ved den vestlige ende stod Torre do Mar, et ottekantet maurisk tårn i bymuren under Santa Maria-højen, og et tårn mere dannede par med det; Carvalho da Costa beskrev i 1712 "en smuk bro med syv buer og sine tårne". I 1763 byggede man byens hovedvagt op ad tårnet. Vagtbygningen blev revet ned fra 1870 og tårnet i 1886 for at give plads til en promenade, der aldrig kom. Broen står stadig i byens våbenskjold; den er på titelbladet til Foral Novo fra 1504.

Floden tager, byen bygger

I 1655 styrtede broen sammen fra en af de sydlige buer. I juli samme år blev kontrakten om genopbygningen underskrevet i Lissabon, hoffet sendte arkitekten Mateus do Couto og den franske ingeniør Pedro de Santa Colomba, tre murermestre fra Lissabon fik arbejdet for 8.500 cruzados, og stenen kom fra et brud lige opstrøms og fra bymurene. Arbejdet var færdigt i 1656-57; fire af de syv buer er fra dengang, og Couto erstattede det gamle midterparti med en bue. Derefter holdt broen i tre hundrede år. Natten til den 3. december 1989 gik floden over sine bredder, et bølgebryder blev næsten helt ødelagt, og bue fire og fem blev så beskadigede, at de måtte bygges om. I fem dage var byen delt; hæren lagde en pontonbro, og fra 1990 stod en militærbro ved markedet i tredive år. Nødsikring kom i 1991, projektet i 1992, og i begyndelsen af 1993 var broen tilbage, nu kun for fodgængere.

Séqua og Gilão

Floden hedder Séqua opstrøms for broen og Gilão nedstrøms. Legenden forklarer det med den kristne ridder Gilão og den mauriske prinsesse Séqua, som blev opdaget på broen af de to hære og sprang i floden hver til sin side, hun opstrøms, han nedstrøms. Historisk hold er der ikke i det, men det er den forklaring, man får i byen.

Praktisk

Stå midt på broen sidst på dagen, når solen rammer facaderne på den østlige bred, og kig ned ad Gilão mod lagunen. Ved broens indgang mindes en azulejotavle kampen på broen under tronstriden 1383-85. Leonardo de Ferraris plan over Tavira fra 1655, med broen og tårnet på, kan ses i appens tidsrejsekort.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• 1100-tallet Mulig første bro, efter at borgen har sikret vadestedet.
• 1200-tallet Broen nævnes i krøniken om Algarves erobring.
• 1383-85 Kamp på broen under tronstriden.
• 1501 Beboerne "på den anden side af broen" beder Manuel I om eget sogn.
• 1577 Frei João de São José beskriver byen som delt i to "som Rom eller Sevilla", forbundet af broen.
• 1600 Sarrão noterer beboede huse på broen.
• 1655-57 Sammenbrud og genopbygning ved Mateus do Couto og Pedro de Santa Colomba; fire buer.
• 1763 Byens hovedvagt bygges op ad Torre do Mar.
• 1870 og 1886 Vagtbygningen og Torre do Mar rives ned.
• 1966 Ny bro ved Asseca aflaster den gamle; biltrafikken ophører senere.
• 1986 Fredet som Imóvel de Interesse Público.
• 3. december 1989 Oversvømmelse ødelægger et bølgebryder og to buer.
• 1991-93 Nødsikring og genopbygning; derefter kun for fodgængere.

En by på begge bredder

De fleste portugisiske flodbyer voksede op på den ene bred og fik først sent noget på den anden. Tavira er anderledes. Allerede i 1501 var forstaden på den anden side af broen stor nok til at bede kongen om sit eget sogn, og i 1577 skrev Frei João de São José, at byen er delt i to som Rom eller Sevilla og har sin bro, som beboerne uden besvær færdes over. Orlando Ribeiro kaldte Tavira den eneste portugisiske by, der er født ved et vadested og har bredt sig over begge bredder uden brud på sin enhed. Det kræver en bro, man kan stole på. Hver gang broen er faldet, er den blevet bygget op igen, ikke fordi den er smuk, men fordi byen ikke fungerer uden.

"Romersk" som kvalitetsstempel

Portugal har mange "romerske" broer, som ikke er det. Nogle er, som Ponte de Trajano i Chaves med sine indskrifter. Taviras er vokset frem i lag: tre buer med små bølgebrydere, som måske er ældre, fire buer fra 1655-57 med kraftige, og en armeret betonkerne fra 1992. Det kan man se, hvis man kigger på murværket fra flodbredden; stenene skifter karakter fra bue til bue. Det er en mere interessant bro end den romerske, den måske aldrig var.