Palácio da Galeria

Introduktion

Se op på anden sal. De tre rundbuer mod floden er Algarves eneste renæssanceloggia, det sidste af et bypalæ fra første halvdel af 1500-tallet, og efter alt at dømme er det dem, huset har navn efter. Resten er barok. Omkring 1750 lod dommeren João Leal da Gama Ataíde bygmesteren Diogo Tavares de Ataíde bygge huset om, og loggiaen fik lov at blive. Under atriet fandt arkæologer i 2001 brønde hugget i klippen, tolket som fønikiske kultbrønde fra 600-tallet f.Kr. Siden samme år har palæet været Museu Municipal de Tavira. Tre historier i ét hus, og de hænger kun sammen ved, at de ligger oven på hinanden.

Historiske højdepunkter

Brøndene under atriet

Under ombygningen i 2001 gravede Maria Maias hold og fandt et stort antal brønde hugget ned i klippen. Keramikken i dem er fønikisk, fra anden halvdel af 600-tallet f.Kr. Maia tolkede brøndene som grave, der senere blev gjort hellige og brugt som offerbrønde, bothroi, i en helligdom for Baal, søfartens beskytter. Det er en hypotese; Covaneiro og Cavaco skrev i 2017, at udgravningerne ikke kan bekræfte den. Det sikre er, at nogen huggede mange huller i klippen her for 2.700 år siden, og at museet kalder dem kultbrønde uden forbehold.

Loggiaen

Det ældste synlige murværk er en gotisk portal fra 1400-tallet i nabobygningen. Selve palæet er fra første halvdel af 1500-tallet, og af det er loggiaen tilbage: tre rundbuer på anden sal, vendt mod floden. Kapitælerne ligner dem i Igreja da Misericórdia og tilskrives derfor André Pilartes værksted, byens stenhuggere midt i 1500-tallet. At huset hedder Galeria efter loggiaen, er den gængse forklaring; ingen kilde fra 1500-tallet siger det.

Dommerens barok

I 1737 endte huset hos Hospital do Espírito Santo, som lejede det ud til byens militærkommandant, brigadegeneral Francisco Pereira da Silva Pacheco. Før 1753 købte dommeren João Leal da Gama Ataíde det og satte Diogo Tavares de Ataíde til at bygge det om. Hans facade er den, man ser: portalen med lige overligger i kassetteret kvadersten, vinduet ovenover med brudt rundgavl og to våbenskjolde, og bagtil barokke azulejoer. Tagene er det mærkelige: mange små valmtage, ét over hvert rum, tre over loggiaen.

Domstol, skole, lager, museum

Da dommerens datter var død, forfaldt palæet, og i 1863 solgte hospitalet det til kommunen for 471.675 réis, til domstol og skattekontor. Siden blev det skole, og i 1997 var en del af det lager. Samme år tegnede arkitekten José Lamas ombygningen. Én ting i planen blev stemt ned: vandtårnet i haven fra 1930 skulle væk, men byen sagde nej ved en folkeafstemning i juni 1999. Museet åbnede i oktober 2001, og i 2013 blev palæet Monumento de Interesse Público.

Praktisk

Indgang fra Calçada da Galeria. Åbent tirsdag til lørdag 10-13 og 14-16.30, lukket søndag, mandag og helligdage; tjek museets side, tiderne skifter. Kig efter kapitælerne i loggiaen, azulejoerne på bagfacaden og de mange små tage. Brøndene ligger under atriet; spørg personalet, om de kan ses.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• 2. halvdel af 600-tallet f.Kr. Brøndene under atriet hugges i klippen; keramikken er fønikisk.
• 700-300-tallet f.Kr. Bebyggelse i haven bag palæet.
• 1400-tallet Gotisk portal i nabobygningen.
• 1. halvdel af 1500-tallet Palæet bygges; loggiaen tilskrives André Pilartes værksted.
• 1662 Antónia de Abranches' testamente giver Hospital do Espírito Santo en rente i huset.
• 1737 Hospitalet får fuld besiddelse og bortfæster palæet til brigadegeneral Pacheco.
• Ca. 1750 João Leal da Gama Ataíde køber huset; Diogo Tavares de Ataíde bygger det om i barok.
• 1863 Kommunen køber palæet til domstol og skattekontor.
• 1930 Vandtårnet i haven bygges.
• 1960 Escola Técnica de Tavira flytter ind.
• 1984 Kommunen foreslår fredning.
• 1997-2001 José Lamas' projekt, ombygning og åbning som museum i oktober 2001.
• 2013 Monumento de Interesse Público, Portaria n.º 888/2013.

Hvorfor lige her

Santa Maria-højen er et af Algarves ældst bebyggede steder. I haven bag palæet har man fundet spor fra senbronzealderen, bebyggelse fra 700- til 300-tallet f.Kr. og klippehuggede anlæg, der ligner brøndene under atriet. Maia formoder, at selve Baal-templet lå, hvor Igreja de Santa Maria står, men det er ikke gravet frem. Palæet ligger halvt oppe ad højens nordskråning med facaden mod byen og floden. Man bygger, hvor andre byggede før.

Hvad der er tilbage

Huset læses bedst i lag. En gotisk portal, en renæssanceloggia, en barokfacade fra omkring 1750, et vandtårn fra 1930 og en ombygning fra 2001, med fønikiske brønde nederst. Intet af det er helt, og barokken har ædt det meste af 1500-tallet. Det mest talende er folkeafstemningen i 1999: arkitekten ville fjerne vandtårnet, og byen stemte for at beholde det. Taviras museum ligger i et hus, hvor også det mindst kønne lag fik lov at blive.