Farmácia Montepio Artístico Tavirense

Introduktion

Et apotek på et gadehjørne med en lille manuelinsk dør i facaden. Det er det, man ser. Navnet er det interessante: Farmácia Montepio Artístico Tavirense er opkaldt efter byens gensidige hjælpeforening, som seks eller syv håndværkere stiftede den 20. december 1857 i Igreja de S. António, fordi de levede af usikre lønninger og ville hjælpe hinanden. Foreningen findes stadig, med apotek, klinik og to euro om måneden i kontingent. Døren er ældre end foreningen, i stil fra omkring år 1500, men hvornår apoteket flyttede ind i huset, ved ingen kilde. I 1955 lå det her.

Historiske højdepunkter

Syv håndværkere i en kirke

Den 20. december 1857 mødtes seks eller syv håndværkere i Igreja de S. António: murere, tømrere, stenhuggere, skomagere, smede. Foreningens egen historie indrømmer, at man ikke kender deres navne. Formålet var at slå kræfterne sammen og bede andre om hjælp, så de kunne klare sig på "um precário ordenado", en usikker løn. Det var mere end hundrede år før Portugal fik et offentligt sundhedsvæsen. De første 13 år holdt foreningen til hjemme hos formanden, José Gomes Xavier de Matos.

En lille manuelinsk dør

Kommunens vandrerute "Aquém da ponte" sender en op ad Rua da Liberdade fra Praça da República til "Farmácia Montepio, edifício com uma pequena porta manuelina". Mere siger kilderne ikke om døren. Manuelinsk er stilen fra Manuel I's tid, omkring 1495-1521, så døren er et par hundrede år ældre end foreningen. Om den er hugget til dette hus eller flyttet hertil, er der ingen fiche på; hverken SIPA eller DGPC har registreret bygningen.

Apoteket i 1955

Hvornår apoteket åbnede på hjørnet, er ikke dokumenteret. Det ældste spor er to annoncer i lokalavisen Povo Algarvio, 10. og 17. juli 1955: "Rui Aboim Faria Pereira / Farmácia Montepio Artístico Tavirense / Telefone 183", med stort udvalg af portugisiske og udenlandske specialiteter, parfumer, kemikalier "das mais reputadas marcas" og gummivarer til rimelige priser. Et telefonnummer på tre cifre siger noget om byens størrelse. Hvem Rui Aboim Faria Pereira var, ejer, forpagter eller farmaceut, ved ingen.

Stilstand og ny ledelse

Foreningen blev registreret som IPSS i 1982, og så skete der ikke meget; dens egen hjemmeside skriver, at den i 1982-2005 stod lidt stille i tiden. I 2006 kom en ny ledelse under Ana Maria Ferro, apoteket blev bygget om, og der kom lægekonsultationer i Casa da Matilde, som i dag er foreningens sæde. 150 år blev fejret i december 2007, 160 år i 2017. Senest er der kommet en gastroenterologisk undersøgelsesenhed, der laver koloskopier sammen med det offentlige sundhedsvæsen; i 2025 var den finalist til mutualisternes innovationspris.

Praktisk

Apoteket ligger på hjørnet af Rua da Liberdade og Avenida Dr. Mateus Teixeira de Azevedo, nr. 1, op ad gaden fra Praça da República. Bygningen er første stop på kommunens rute "Aquém da ponte" (1,8 km); fortsætter man 200 meter ad avenuen til nr. 53-55, står to tvillinghuse af arkitekten Raul Lino.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• Omkring 1500 Manuelinsk dør; dateringen er stilmæssig, ikke dokumenteret.
• 20. december 1857 Seks eller syv håndværkere stifter Monte-Pio Artístico Tavirense i Igreja de S. António.
• 1857-70 Foreningen holder til hjemme hos formanden José Gomes Xavier de Matos i 13 år.
• 1893 Statutter træder i kraft.
• 1940 Nye statutter offentliggøres i Diário do Governo.
• 1955 Apoteket annoncerer i Povo Algarvio under sit nuværende navn; Rui Aboim Faria Pereira, telefon 183.
• 1982 Registreret som Instituição de Solidariedade Social.
• 2006 Ny ledelse; apoteket bygges om, lægekonsultationer i Casa da Matilde; statutterne ændres.
• 2007 150-årsdagen fejres den 20. december.
• 2017 160 år; omkring 220 deltagere.
• 2025 Den gastroenterologiske klinik er finalist til Prémio Inovar para Melhorar.

Et sikkerhedsnet før staten

Gensidige hjælpeforeninger var 1800-tallets svar på, at der ikke fandtes nogen sygesikring. Man betalte et lille kontingent og fik læge og medicin, når man blev syg. Det er stadig modellen i Tavira: to euro om måneden, og medlemmer får "assistência médica e medicamentosa". Forskellen er, at foreningen nu arbejder sammen med det offentlige i stedet for at erstatte det; koloskopierne i den nye klinik laves i samspil med sundhedscentrene i Sotavento. Det er en pæn skæbne for noget, der begyndte som en håndfuld murere og skomagere i en kirke.

Hvad der er at se

Ikke meget. Huset har ingen fiche hos SIPA eller DGPC, og ingen kilde oplyser, hvornår foreningen eller apoteket flyttede ind. Det, der kan ses fra fortovet, er en lille manuelinsk dør og et apoteksskilt med et navn, der rækker tilbage til 1857. Sædet ligger et andet sted, i Rua Tenente Couto 4. Stedet er værd at standse ved, fordi navnet fortæller om en by, hvor håndværkerne selv måtte ordne deres sygesikring, ikke fordi døren er byens fineste. Det er den ikke; der er flere manuelinske rester i gaderne omkring.