Igreja de Santiago (Santiago-kirken)

Introduktion

Over døren rider Santiago med hævet sværd, et medaljon i stuk fra 1700-tallet. Det er det eneste pralende ved en kirke, der ellers er så enkel, som pengemangel kan gøre den. Den ligger få skridt neden for Santa Maria do Castelo, inden for borgmuren, og var sognekirke for Santiago-sognet fra 1200-tallet. Jordskælvet i 1755 slog den i stykker, og genopbygningen trak så længe ud, at kongen i 1763 lod broderskabernes indtægter gå til byggeriet. Indenfor hænger retabler og malerier, hentet hjem fra nedlagte kirker i byen, og et orgel fra samme århundrede. Herfra starter også den østlige portugisiske pilgrimsvej mod Santiago.

Historiske højdepunkter

Moské eller ej

Traditionen i Tavira siger, at Santiago står oven på byens "mesquita menor", den mindre moské, mens Santa Maria oppe på højen fik den store. Kommunen nøjes med at sige, at kirken "meget sandsynligt" genbrugte en bygning fra den muslimske tid. Ingen har gravet, og intet er fundet. Sandra Cavaco, der har skrevet om det islamiske Tavira, tvivler på, at byen havde to moskéer; måske lå her en zāwiya, et lille bedehus. Sikkert er det, at kirken blev rejst i anden halvdel af 1200-tallet med ét skib og rektangulært kor, og at Afonso III i 1270 gav den til biskoppen af Silves, D. Bartolomeu.

Da kongen måtte betale

Vasconcelos skriver, at den første kirke styrtede sammen, måske ved et jordskælv, længe før 1755; det kan ikke efterprøves. Skælvet i 1755 er veldokumenteret. Det ramte kirken hårdt, sognet havde ikke penge, og genopbygningen trak ud i årevis, indtil D. José I i 1763 bestemte, at indtægterne fra de broderskaber, der holdt til i kirken, skulle gå til byggeriet. Resultatet er den kirke, man ser: ét skib, rektangulært kor, to kapeller og klokketårn mod nord, hver med en lille kuppel og en blind lanterne. Kommunens kirkeguide kalder arkitekturen "meget enkel" og forklarer det med pengemangel.

Udenfor og indenfor

Medaljonet over portalen er fra 1700-tallet: Santiago som kriger til hest, "Santiago mata-mouros", maurerdræberen, efter legenden om, at han viste sig i et slag under generobringen. At slaget var ved Tavira, siger ingen af kommunens kilder. Indenfor er der otte udsmykkede kapeller, udskårne retabler og malerier, en del hentet fra kirker i byen, som siden er nedlagt, og Painéis de Tavira fra 1400- og 1500-tallet. Orglet tilskrives Joaquim António Peres Fontanes fra Lissabon, 1700-tallet, og blev restaureret i 2000. Kirken er ikke fredet, underligt nok med det inventar.

Praktisk

Kirken ligger på Rua D. Paio Peres Correia, lige under Santa Maria do Castelo, så tag de to sammen. Foreningen Artgilão, der tager imod besøgende, oplyste i 2024 åbent på hverdage 10-13 og 14-17, entré 4 euro eller et "pas" til tre eller fem af byens kirker (9 og 12 euro); tjek det, før du går derhen. Kig efter urnerne på facadens hjørner og de små kupler på kapeller og tårn, og gå om på nordsiden, hvor kirken ligger halvt begravet i skråningen. Herfra går Caminho Nascente, den østlige portugisiske pilgrimsvej, 663 km i 30 etaper til Trancoso.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• Anden halvdel af 1200-tallet Kirken rejses kort efter erobringen, efter traditionen oven på den mindre moské.
• 1270 Afonso III skænker kirken til biskoppen af Silves, D. Bartolomeu.
• Indtil 1400-tallet Santiago-sognet når helt til Moncarapacho.
• Før 1755 Ifølge Vasconcelos styrter den første kirke sammen, måske ved et jordskælv.
• 1755 Jordskælvet rammer kirken hårdt.
• 1763 D. José I lader broderskabernes indtægter gå til genopbygningen.
• Anden halvdel af 1700-tallet Den nuværende kirke står færdig, med medaljon og orgel.
• 2000 Orglet restaureres af Dinarte Machado.
• 2001 Korset på facaden udskiftes.
• 2013 Santiago-sognet nedlægges som freguesia og lægges sammen med Santa Maria.
• 2016 og 2025 Museu Municipal holder "Passeios na História" i kirken.

Kirke nummer to

Tavira fik to sognekirker inden for murene lige efter erobringen: Santa Maria øverst på højen, hvor moskéen lå, og Santiago få skridt nedenfor. Traditionen giver Santa Maria den store moské og Santiago den mindre, men ingen har fundet en sten, der beviser det. Mere sikkert er magtforholdet. Santiagoordenen havde patronatet over Taviras kirker, men Afonso III gav netop denne til biskoppen af Silves i 1270, og der blev den. Sognet gik helt til Moncarapacho indtil 1400-tallet. I 2013 blev det lagt sammen med Santa Maria, så de to gamle nabosogne nu er ét.

Fattigmandskirke med rigt inventar

Det, der står i dag, er en kirke bygget af et sogn uden penge. Kommunens guide siger det selv: arkitekturen er meget enkel, og det skyldes pengemangel efter 1755. Ingen fredning, ingen særlig status. Alligevel er det værd at gå ind. Otte kapeller med retabler, malerier fra kirker i byen, som ikke findes mere, Painéis de Tavira fra 1400- og 1500-tallet og et 1700-talsorgel, restaureret i 2000. Over døren rider Santiago som kriger; kommunen lader legenden gælde "et slag under generobringen" uden at binde den til Tavira, og det er klogt.