Igreja da Ordem Terceira de Nossa Senhora do Carmo

Introduktion

Udefra er det en beskeden kirke: lys facade, et klokketårn med tre åbninger, et azulejopanel i gavlfeltet. Indenfor gemmer den noget, statens bygningsregister regner blandt det mest overdådige rokoko i Algarve. Kirken tilhører et lægbroderskab, Ordem Terceira do Carmo, som i 1747 begyndte at bygge den klos op ad et karmeliterkloster, det selv havde bedt om ti år før. Kirken stod færdig omkring 1789. Klosteret blev aldrig færdigt. Hovedretablet fra 1780-84 og det illusionistisk malede loft over koret er grunden til at gå ind. Broderskabet ejer stadig kirken, og den er i brug.

Historiske højdepunkter

Fra et kapel til egen kirke

Broderskabet er ældre end kirken. Ordem Terceira do Carmo var et lægbroderskab fra begyndelsen af 1700-tallet med sæde i et kapel i paulinernes Igreja de São Paulo. Det ville have sit eget. I juni 1737 bad ordenen de uskoede karmelitere om at stifte et kloster i Tavira, og i 1745 var klosterbyggeriet i gang på jord ved Alto de São Brás, givet af kaptajn António da Costa Paiva. To år senere afmærkede broderskabet grunden til sin egen kirke lige ved siden af. Tegningerne kom fra karmelitermunken Frei Manuel da Conceição i Lissabon, facaden fra Faro-stenmesteren Diogo Tavares e Ataíde.

Fyrre års byggeri

Det tog tid. Kirken stod færdig omkring 1789, og årstallet 1792 er hugget i en portal; om det er broderskabets egen portal eller klosterkirkens ved siden af, er kilderne ikke enige om. Det var det sidste store kirkebyggeri, der blev sat i gang i Tavira. Klosteret kom aldrig så langt. Da ordenerne blev ophævet i 1834, stod det stadig ufuldendt. Biskoppen af Algarve, D. Inácio de Santa Teresa, tidligere ærkebiskop af Goa, døde i Faro i 1751 og ligger efter eget ønske begravet her, fire år efter at byggeriet gik i gang. Hvordan det gik til i en halvfærdig kirke, fortæller kilderne ikke.

Rokoko for lokale penge

Latinsk kors, ét skib i fire fag, kuppel over korsskæringen. Det er træværket, man kommer for. Hovedretablet blev skåret i 1780 og forgyldt i 1784 af Domingos de Almeida og italieneren Patricio Malatesta; kommunen kalder det et mesterværk af algarvisk billedskærerkunst. Seks sidealtre med karmeliterhelgener som Santo Elias og Santa Teresa. Over koret et illusionistisk malet loft, hvor Nossa Senhora do Carmo rækker skapuleret til São Simão Stock; kilderne tilskriver det enten José Ferreira da Rocha eller Joaquim José Rasquinho. Forgyldningen blev flere steder betalt af troende fra Tavira.

Døde, levende og et videnskabscenter

Medlemskab gav ret til en grav. Til 1837 blev folk begravet i selve kirken, derefter på broderskabets to kirkegårde, den store og den lille, i brug til 1918. Palmesøndag går Procissão do Triunfo stadig fra kirken, arrangeret af kommunen og broderskabet. Klosterbygningen gik sin egen vej: børnehjem fra 1870, fiskeskole fra 1944, tom i 1980, og i 2005 åbnede Centro Ciência Viva i den gamle klosterkirke. Kirken er stadig broderskabets. I september 2025 aftalte kommunen og ordenen hastearbejder på hovedfacadens portico og øverste vinduesparti, op til 36.900 euro.

Praktisk

Indgangen for besøgende er sydportalen i tværskibet ud mod Terreiro do Carmo; portalen for enden af skibet vender ind mod klosteret. Udenfor: årstallet 1792 i en portal, azulejopanelet i gavlfeltet, karmelitervåbenet i frontonen over døren. Indenfor: hovedretablet, loftet over koret og de fire lærreder med Santo Elias' mirakler på korets vægge. Kirken er i brug som kirke. Kommunen arrangerer med mellemrum guidede ture, og Centro Ciência Viva ligger i klosteret ved siden af.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• Tidligt 1700-tal Lægbroderskabet Ordem Terceira do Carmo stiftes med sæde i et kapel i Igreja de São Paulo.
• 1737 Broderskabet beder de uskoede karmelitere om et kloster i Tavira; årstallet står i klosterets portal.
• 1745 Klosterbyggeriet er i gang på jord ved Alto de São Brás, givet af kaptajn António da Costa Paiva.
• 1747 Grunden til broderskabets egen kirke afmærkes; tegninger af Frei Manuel da Conceição, facade af Diogo Tavares e Ataíde.
• 1751 Biskop D. Inácio de Santa Teresa dør i Faro og begraves efter eget ønske i kirken.
• 1780-84 Hovedretablet skæres og forgyldes af Domingos de Almeida og Patricio Malatesta.
• Ca. 1789 Kirken står færdig.
• 1792 Årstal hugget i en portal; facaden afsluttes.
• 1834 Ordenerne ophæves; klosteret er stadig ufærdigt.
• 1837 Begravelser i kirken ophører; broderskabets to kirkegårde er i brug til 1918.
• 1870-1942 Klosterbygningen er børnehjem; fra 1944 fiskeskole.
• 2005 Centro Ciência Viva de Tavira åbner i den gamle klosterkirke.
• 2012 Fredet som Monumento de Interesse Público (Portaria n.º 722/2012).
• 2025 Kommune og broderskab aftaler hastearbejder på hovedfacaden.

To kirker på én plads

Det usædvanlige ved Largo do Carmo er, at der står to karmeliterkirker side om side: munkenes klosterkirke og lægbroderskabets egen. Broderskabet bad selv om klosteret i 1737 og byggede ti år senere sin kirke op ad det. Munkene nåede aldrig at gøre deres færdigt. Lægfolkene gjorde. I dag er klosterkirken videnskabscenter, og broderskabets kirke er stadig kirke. Det siger en del om, hvem der havde pengene i Tavira i 1700-tallet.

Hvad der er tilbage

Bygningen er hel, og interiøret med den. Hovedretablet, sidealtrene, prædikestolene, det malede loft og de fire Elias-lærreder står, hvor de blev sat. Statens bygningsregister kalder kirken emblematisk for portugisisk rokoko, og loftet er et af de få af sin slags i Algarve. Facaden trænger; aftalen fra 2025 om portico og det øverste vinduesparti siger det selv. Gå ind, mens kirken stadig er åben uden stillads.