Ermida de São Sebastião

Introduktion

Et lille kapel på en plads syd for floden, et stykke fra centrum, over for det gamle fængsel, der nu er bibliotek. Udefra en svungen gavl og en portal med buet fronton. Indenfor hænger ti lærreder om São Sebastiãos liv, malet i 1759 af Diogo de Mangino fra Sevilla. Historikeren Daniel Santana kalder serien den mest komplette billedfortælling om helgenen i portugisisk kunst. Kapellet blev bygget mod pest; São Sebastião var den helgen, man påkaldte mod epidemier. Bygningen er fra 1745, stedet er ældre og omtalt i 1548. I dag er det museumsrum og koncertsal, og døren er kun åben, når der er noget på programmet.

Historiske højdepunkter

Pestkapel ved byens rand

São Sebastião var helgenen, man påkaldte mod epidemier, og kapellet har været hans fra begyndelsen. Hvornår det var, ved ingen. Kommunen skriver 1400-tallet med spørgsmålstegn, SIPA 1600-tallet, med sakristiet som mulig rest af et ældre kapel. Turismo de Tavira nævner en omtale fra 1548; Ferraris byplan fra ca. 1655 har det med. I 1682 havde det et broderskab af mest byrådsfolk. Byens eget kapel, ikke sognets.

Genopbygningen 1745

Omkring 1700 stod væggene af sten og ler delvis i ruin. I 1723 anviste João V 10$500 réis af kommunens indtægter. Det rakte ikke langt. Den 28. april 1745 udbød byrådet arbejdet; murermestrene Diogo Tavares de Ataíde og Manuel Aleixo fik det for 600$000 réis, tømreren Jacinto Pacheco træværket for 580$000. Murene blev revet ned og bygget op igen, kraftigere. Gavl, portal og hvælv passer til Ataídes stil, og tegningen er formentlig hans.

Manginos ti lærreder

I 1759 forpligtede maleren Diogo de Mangino sig over for broderskabet til at male koret: ti lærreder med São Sebastiãos liv, malet marmor på væggene og staffering af to engle over triumfbuen. Han var sevillaner, bosat i Tavira efter 1754. Sidste billede er helgenen efter martyriet, med palme og blomsterkrans. Daniel Santana kalder den i besøgsguiden fra 2008 "den mest komplette billedlige genskabelse af São Sebastiãos liv i portugisisk kunst". I skibet hænger scener fra Marias liv. Kommunen kalder det et totalkunstværk. Stort ord for et så lille rum, men indenfor forstår man det.

Garnison, forfald, koncertsal

Efter jordskælvet i 1755 flyttede Algarves guvernør til Tavira, og fra 1756 hørte kapellet til hans palads. Måske derfor gik processionen den 19. januar til Santa Maria og tilbage den 20. med garnisonens officerer og regimentets musik, helt ind i 1900-tallet. Kommunen købte bygningen i 1936; i 1993 var den lukket og forfalden. Restaureret i etaper fra 2000, indviet igen 25. april 2008 som museumsrum og koncertsal.

Praktisk

Kapellet er kun åbent ved arrangementer: koncertrækken Música nas Igrejas og museets rundvisninger, senest i 2024, udsolgt på forhånd. Adressen er Largo dos Mártires da Pátria, over for Biblioteca Álvaro de Campos. Gavl, portal og kuppel kan ses udefra. Kommer man ind, så gå op i koret til de ti lærreder og kig efter englene over triumfbuen; sakristiet har azulejopaneler og en kommode fra 1600-tallet.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• Senmiddelalder – Kapel for São Sebastião på Campo da Atalaia, i en tid med epidemier.
• 1548 Kirken omtalt, ifølge Turismo de Tavira.
• Ca. 1655 Ferraris byplan viser bygningen som nr. 5, "S. Sebastian".
• 1682 Broderskab for São Sebastião, mest byrådsfolk.
• 1723 João V bevilger 10$500 réis; væggene delvis i ruin.
• 1745 Byrådet udbyder genopbygningen til Ataíde, Aleixo og tømreren Pacheco.
• 1753 José I giver broderskabet markedsindtægter til udsmykningen.
• 1759 Mangino påtager sig korets malerier: ti lærreder, malet marmor, to engle.
• 1936 Kommunen erhverver kapellet.
• 1977 Fredet ved Decreto 129/77 "med hele sit indbo"; siden 2001 Monumento de Interesse Municipal.
• 1993 Lukket og under forfald.
• 2000-2008 Restaurering i etaper; tyveri 2005; indviet igen 25. april 2008.

Hvorfor det ligger her

Kapellet ligger syd for Gilão på det gamle Campo da Atalaia, et stykke fra centrum. DGPC daterer oprindelsen til senmiddelalderen, en tid med store epidemier, og São Sebastião var den helgen, man bad til mod smitte. Historikeren Santos beskrev i 2018 São Sebastião, São Roque og São Lázaro som en symbolsk kordon om Tavira, tre kapeller med helgener, der alle værner mod pest. Det er en nutidig tolkning, men den passer med, at det var byrådets egne folk, der holdt kapellet og bad kongen om penge til det.

Hvad der er tilbage

Næsten alt. Fredningen i 1977 gjaldt udtrykkeligt kapellet "med hele sit indbo", og indboet er pointen: Manginos ti lærreder i koret, Maria-scenerne i skibet, det malede marmor, englene, azulejoerne og kommoden i sakristiet. Bygningen er fra 1745 med en mulig ældre rest i sakristiet. Efter tyveriet i 2005 hænger nogle genstande som reproduktioner. Museet har holdt montrer og skilte ude; man får en besøgsguide og ser rummet, som det blev tænkt. Den rigtige beslutning for et rum, der selv er udstillingen.