Introduktion

Over døren sidder et hjerte i flammer, gennemboret af en daggert. Det er Vor Frue af Sorgers tegn og det bedste, kapellet har at vise udefra. Capela de Nossa Senhora da Piedade er et lille barokkapel fra anden halvdel af 1700-tallet, bygget for et lægbroderskab, ifølge kommunens kirkeguide i 1758. Det ligger, hvor byporten Porta da Vila førte gennem muren ned til floden. Porten er revet ned, kapellet blev tilbage, og over for det står byens gamle hovedfontæne, Fonte da Praça, i dag vandforsyningens besøgscenter. Man går ikke til Tavira for dette kapel, men det er det mest præcise sted at stå, hvis man vil vide, hvor byen engang holdt op.

Historiske højdepunkter

Ved den forsvundne byport

Kapellet ligger på den lille plads, hvor Rua dos Pelames og Rua Gonçalo Velho mødes, få skridt fra Gilão. Her lå Porta da Vila, en af byportene. Porten er væk, men muren kan stadig læses. Husene langs Rua dos Pelames er bygget oven på den og følger dens forløb. Facaden vender mod vest, ud mod pladsen. Lige overfor står Fonte da Praça, byens vigtigste fontæne, senere pumpestation og siden 2009 besøgscenter for Taviras vandforsyning.

Broderskabet og årstallet

Kommunens kirkeguide er ikke i tvivl: "Este templo de pequenas dimensões, perto da Fonte da Praça, pertencia à confraria de Nossa Senhora da Piedade e foi construído em 1758, junto à muralha do castelo." SIPA er mere forsigtig og skriver anden halvdel af 1700-tallet, nybygning eller genopbygning af et ældre kapel. Hvor årstallet 1758 kommer fra, siger ingen af dem. Den engelske kirkeguide skriver 1578. Det er en trykfejl.

Portalen fra Graça

Døren er det mest ambitiøse ved huset. Portalen ligner portalerne på Convento da Graça, som Diogo Tavares (Faro 1711, Lagoa 1765) tegnede, og SIPA knytter derfor kapellet til hans kreds. Facaden er en gavl med brudt, modsvunget fronton mellem to volutter, en elliptisk okulus over døren og det flammende hjerte i relief i tympanonen. SIPA kalder den scenografisk. Det er pænt sagt. Den er større end det, den dækker for.

Et rum med to skibe

Indenfor er rummet kort, ét skib med tøndehvælv og intet kor. Alt lys kommer fra okulussen. Mod nord er der senere åbnet to rundbuer ind til et lavere sideskib; hvornår, siger ingen kilde. For enden står en rokokoaltertavle i forgyldt talha fra slutningen af 1700-tallet med et konkavt midterfelt bag glas, hvor maleriet af Nossa Senhora da Piedade hænger. Trægulvet blev skiftet til teglfliser i 1980'erne, og en gravsten foran alteret forsvandt ved samme lejlighed, ingen ved hvorhen.

Praktisk

Ingen af de officielle kilder oplyser åbningstider, så regn med at døren er lukket og se facaden udefra; kommunen har sat en lille plade op med kapellets historie. Stil dig med ryggen til vandcentret, så har du facaden, som den var tænkt. Travessa da Fonte på sydsiden fører til Igreja da Misericórdia. Forveksl ikke kapellet med Convento das Bernardas, som også er viet til Nossa Senhora da Piedade.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• 2. halvdel af 1700-tallet Kapellet opføres, eller et ældre genopbygges (SIPA).
• 1758 Kirkeguidens byggeår, for Confraria de Nossa Senhora da Piedade.
• 1758-78 Convento da Graça får ny portaria ved Diogo Tavares, kapellets forbillede.
• Slutningen af 1700-tallet Rokokoaltertavlen i forgyldt talha.
• Senere, udateret – Nordskibet bygges til.
• 1911 Lei de Separação; kirkegodset overgår til staten.
• 1934 Kapellet overdrages til sognet Santa Marias kirkekomité.
• 1980'erne Teglfliser i stedet for trægulv; gravstenen foran alteret forsvinder.
• 1983 Kommunen foreslår fredning.
• 1991 IPPC åbner fredningssagen.
• 1996 Homologeret som Interesse Municipal.
• 2000 Vægge males af en lokal murer som forebyggelse.
• 2010 IGESPAR: kirkeejendom kan ikke fredes af kommunen.
• 2024 CCDR Algarve foreslår ny fredningssag på nationalt niveau.

Hvorfor det ligger her

Stedet var et af de vigtigste i den gamle by: byporten ned til floden, og lige ved den byens vigtigste offentlige fontæne. Den, der byggede et kapel her, byggede det, hvor alle kom forbi, og det forklarer facaden. Den er ordnet efter pladsen, ikke efter rummet bagved, og SIPA skriver, at det er kapellet, der bestemmer pladsens form. Da Porta da Vila blev revet ned, mistede pladsen sin sammenhæng, men kapellet og fontænen står stadig over for hinanden.

Fredet, næsten

Fredningssagen er kapellets længste historie. Kommunen foreslog fredning i 1983, sagen blev åbnet i 1991, og i 1996 afgjorde ministeren, at kapellet havde kommunal interesse. I 2010 konstaterede IGESPAR, at kapellet tilhører Diocese do Algarve og derfor ikke kan fredes af kommunen, og i 2024 foreslog CCDR Algarve at begynde forfra på nationalt niveau. Efter fyrre år er status stadig "em vias de classificação". Det er en bedre historie om forvaltning end om kapellet, men den viser, hvor svært det er at frede små kirkebygninger, som kirken ejer.