Balsense

Introduktion

Den lange, lave, hvidkalkede længe ved rundkørslen på vej ud af byen er Taviras gamle konservesfabrik. Companhia de Conservas Balsense åbnede her den 9. maj 1917 på en grund, der delvis havde været kommunens mødding, og var fra starten byens største med plads til 30.240 kasser. Navnet arvede den fra tunfiskeriselskabet, hvis aktionærer betalte. I 1971 lukkede den med et statstilskud, der var lavet til netop det. Siden 2008 har der været koncerter i hallen, og i dag er der natklub og barer. Søsterfabrikken Tavirense lå lige overfor på den anden bred. Det er det, der er tilbage af Taviras industrialisering, og den varede kort.

Historiske højdepunkter

Byen der ville have en fabrik

Borgmester António Padinha satte i november 1911 konservesindustri blandt byens prioriteter. Problemet var konkret. Taviras tun blev landet i Vila Real de Santo António. I 1915 sukkede en sømand til en journalist fra A Capital, at byen ville komme til kræfter, hvis bare én konservesfabrik lå her. I august samme år meldte O Povo do Algarve, at aktionærerne i tunfiskeriselskabet Companhia de Pescarias Balsense havde tegnet 50.000 escudos til en fabrik. Padinha døde i november 1916 og så den ikke åbne.

Fire fabrikker på to år

Balsense blev indviet den 9. maj 1917, og Tavirense fulgte i juni på den modsatte bred, kun floden imellem. Med de to små fra 1915 havde Tavira nu fire. Ifølge Vieira Rodrigues havde de to store 185 arbejdere i 1917, og Balsense kunne pakke 30.240 kasser. Mærkerne hed Balsa, Dom Paio Peres Correia, Paisagem og Whilk. Tunen kom fra selskabets egne armações, Livramento og Abóbora, forsynet fra land ved fabrikken. Carlos Faísca har vist, at kommunens industribefolkning i 1930 lå på det algarviske gennemsnit.

Tun til Italien

Storme ødelagde byens fire tun-arraiais i 1931, 1941, 1952 og 1962. I 1955 skrev direktionen, at eksporten var blevet vanskelig, og at Italien var det eneste marked for tunkonserves, med én importør. I 1971 lukkede Balsense med et statstilskud, der skulle fremme lukning af nødlidende konservesfabrikker; året efter lukkede Arraial Ferreira Neto, som havde haft fabrikken som storkunde. Tallene er Carlos Faíscas, og hans større billede hører med: i 1917 havde Algarve 184 konservesfabrikker med 14.500 ansatte, halvdelen af landets; i 1987 var andelen 15 procent.

Koncerter, natklub, sushi

I juli 2008 sang Rosa Passos her, den første koncert aviserne nævner. I 2017 åbnede natklubben ECHO, i 2018 sushi-restauranten Daiya, og i august 2026 lounge-baren GUÄVA, hvis ejere ifølge Postal do Algarve vil give stedet nyt liv, ikke genskabe fortiden. Bygningen er hverken fredet eller registreret. En bar i en fabrikshal er ikke bevaring, men hallen står, og det gør de færreste.

Praktisk

Kommunen kalder stedet Rotunda da Balsense; folk i byen siger BP-rundkørslen. Længen ses bedst fra flodsiden, med den gamle Tavirense på den anden bred. Indenfor kommer man om aftenen, gennem natklubben og barerne. Lige ved lå tidevandsmøllen Moinho da Forca, som allerede i 2008 var ved at falde sammen.

Tidslinje og kontekst

Tidslinje

• 1911 António Padinha sætter konservesindustri på listen over byens prioriteter.
• August 1915 Aktionærerne i Companhia de Pescarias Balsense tegner 50.000 escudos til en fabrik.
• November 1915 Den lille Fábrica Gilão åbner med 30 til 40 kvinder; Santa Maria samme år.
• 9. maj 1917 Balsense indvies; Tavirense følger i juni på den modsatte bred.
• 1917 De to store fabrikker har 185 arbejdere; Balsense kan pakke 30.240 kasser.
• 1941 Cyklon den 15. februar; fabrikkens tag skal være styrtet ned.
• 1943 Regnskabet viser egen dåseproduktion og elinstallation.
• 1955 Italien er det eneste marked for tunkonserves, med én importør.
• 1971 Fabrikken lukker med statstilskud til lukning af nødlidende konservesfabrikker.
• 2008 Rosa Passos-koncert i hallen.
• 2011 En del af taget skal være styrtet efter en storm.
• 2017-18 Natklubben ECHO og restauranten Daiya åbner.
• 2026 Lounge-baren GUÄVA åbner i august.

Hvorfor den ligger her

En grund ved Forte do Rato blev opgivet til fordel for jord ved udkørslen mod Vila Real de Santo António, på højre side af landevejen, ved floden. En del af den var kommunens mødding, næppe byens dyreste jord, og tunfiskeriet ved Livramento og Abóbora kunne forsynes fra land lige her. Tavirense fulgte samme logik på den anden bred. Museumskataloget kalder perioden sen og kort industrialisering, 1884 til 1917: saltpander, mølle, jernbane og to tunfabrikker.

Hvad der er tilbage

Den lange hvide længe med tegltag og små vinduer, som på katalogets foto fra 2008. Ingen fredning. Jorge Queiroz skriver i kataloget, at de to fabriksbygninger stadig er synlige som spor af 1900-tallets fiskeindustri, og spor er det rigtige ord. Tavirense skal være hotel, Balsense er natklub. Det er en mere ærlig skæbne end et museum ville være. Fabrikken blev bygget for at tjene penge, og det gør den stadig.