Valverde Palácio de Seteais

Introduktion

Palácio de Seteais, et elegant, neoklassisk palads opført i 1787 af den hollandske konsul Daniel Gildemeester, står som en af Sintras mest forfinede arkitektoniske skatte. Med sin storslåede triumfbue og panoramaudsigt over de mystiske Sintra-bjerge er denne tidligere adelige residens et eksempel på den oplyste luksus, der var eftertragtet i slutningen af det 18. århundrede. I dag er det et luksushotel, der fortsætter en århundredgammel tradition for sofistikeret gæstfrihed, samtidig med at det historiske særpræg bevares.

Historiske Højdepunkter

I 1783 erhvervede Daniel Gildemeester, den velhavende hollandske konsul, der havde tjent sin formue i den brasilianske diamanthandel, et stykke land i Sintra for at bygge sit drømme-pensionat. Han kaldte det Quinta da Alegria ('Glædens Gård') og sparede ingen udgifter - han havde endda en violinist ansat for at sikre, at 'musik aldrig manglede'. Paladsets indvielse i 1787 tiltrak 250 bemærkelsesværdige gæster, inklusive den engelske æstetiker William Beckford.

Ejendommen nåede sin guldalder under Dom Diogo José Vito de Meneses, den 5. Marquês de Marialva, som købte den i 1797. Markisen fordoblede paladsets størrelse, tilføjede en matchende østfløj og den ikoniske triumfbue i 1802 for at ære et kongeligt besøg. En legende siger, at han pralede af sin store ejendom ved at have syv tjenere skjult på tværs af grunden, der råbte 'ai!' efter hinanden, hvilket skabte syv ekkoer, der forbløffede hans gæster - deraf navnet 'Sete-ais' (Syv Ah'er).

Efter årtiers forsømmelse fandt Seteais nyt liv i 1946, da den portugisiske regering købte det. Den anerkendte arkitekt Raúl Lino ledede dets omdannelse til et luksushotel og insisterede på, at gæsterne skulle føle, 'at de er i huset hos en stor adelsmand med meget god smag.' Hotellet åbnede i 1955 med kun 18 værelser, hver fyldt med periodemøbler og kunst. Blandt dets fornemme gæster var Agatha Christie, der boede der i 1968 - i dag mindes 'Agatha Christie-værelset' hendes besøg med en vintage skrivemaskine og et portræt.

Tidslinje og Kontekst

Historisk Tidslinje

• 1783 - Den hollandske konsul Daniel Gildemeester erhverver jord i Sintra, angiveligt skænket af Marquis af Pombal
• 1783-1787 - Indledende byggeperiode under arkitekt Francisco Leal Garcia
• 25. juli 1787 - Paladsindvielse fejres med 250 gæster
• 1793 - Gildemeesters død
• 1797 - Ejendommen købes af den 5. Marquês de Marialva
• 1801-1802 - Større udvidelse, herunder østfløjen og triumfbuen, sandsynligvis under indflydelse af arkitekt José da Costa e Silva
• 1803 - Marquês de Marialvas død
• 1823 - Casa de Marialva-titlen ophører
• 1946 - Køb af den portugisiske regering
• 1947 - Klassificering som "Imóvel de Interesse Público" (Ejendom af offentlig interesse)
• 1948-1954 - Restaurering og omdannelse til hotel under arkitekt Raúl Lino
• 29. september 1955 - Indvielse som luksushotel
• 1995 - UNESCO's verdensarvsliste som en del af Sintras kulturlandskab
• 2023 - Ny 30-årig koncession tildelt Valverde hotelgruppe

Paladset repræsenterer et betydningsfuldt eksempel på portugisisk nyklassicisme fra slutningen af det 18. århundrede og bygger bro mellem barokkens overdådighed og romantisk fantasi i Sintras arkitektoniske udvikling. Dets design afspejler indflydelsen fra engelsk palladianisme filtreret gennem portugisiske følelser, hvilket ses i den rationelle symmetri i dets U-formede plan og de klassiske proportioner af dets facade. Det indvendige dekorationsprogram, herunder fresker af eller efter Jean-Baptiste Pillement, eksemplificerer periodens smag for pastorale og eksotiske temaer inden for en ramme af arkitektonisk orden.

Triumfbuen, der blev tilføjet i 1802, er både arkitektonisk og politisk betydningsfuld, idet den mindes et kongeligt besøg og samtidig demonstrerer, hvordan privat arkitektur kunne tilegne sig ceremonielle former, der tidligere var forbeholdt offentlige monumenter. Denne arkitektoniske gestus afspejler det komplekse forhold mellem adel og monarki i det førliberale Portugal.